Kategoriarkiv: Socialt arrangement

Julemanden kommer på besøg 8. december

Flygtningevennerne afholder julearrangement den 8. december fra kl. 14-17 i Frivilligcenteret, Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk.

Kom og vær med, der vil være juleklip, pyntning af juletræ og vi laver også juledekorationer, som I kan tage med hjem. Æbleskiver og en masse andre lækkerier, har vi også sørget for, og ikke mindst er der julegaver til alle børnene, som bliver udleveret af julemanden inden I går hjem.

Vi håber at se rigtig mange af jer til en hyggelig dag.


Gensynsfest 16. november kl. 13.00 – 16.00

Flygtningevennerne holder gensynsfest lørdag d. 16. november kl. 13.00 – 16.00 i frivilligcenteret Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk.

Alle flygtninge, flygtningevenner og øvrige samarbejdspartnere er inviteret med til festen. Så har du blot haft den mindste berøring med foreningen så er du velkommen til at kigge forbi og være med til både at se tilbage på opstart af foreningen og hvilke initiativer der ligger fremover efter årsskiftet.

Vi serverer snack, sodavand, vin afsluttende med kaffe og kager.

Der vil blive underholdning i løbet af eftermiddagen herunder videoer fra Flygtningevennernes arrangementer, turer mv. og fællessang krydret med lidt dans. Ellers skal vi blot være sammen og hygge i ordets bedste forstand. I fællesskab ser vi tilbage på mange gode stunder sammen i regi af Flygtningevennerne.

Flygtningevenner & Nivå-NU holder have-hygge

Flygtningevenner og flygtninge samt migranter mødes hver anden onsdag i Nivå Nus regi, hvor vi har fået et dejligt jordstykke til låns til dyrkning.

Vi har fået meget god hjælp af faste beboere i Nivå Nu med pløjning og  tilbud om lån af redskaber og en vandkande. Det har vi alle været rigtig glade for, og det har i høj grad bidraget til den gode HAVE-HYGGE, der findes dernede, når vi mødes. Der bliver både sået, plantet, snakket, drukket kaffe og spist boller. Det er en god måde at være sammen på… Ideen var og er, at man hjælper hinanden i en positiv atmosfære. Alle bidrager ved at medbringe noget til fælles bedste. Vi lærer også alle noget nyt, for der er masser af viden om forskellige ting i den individuelle rygsæk. Den bliver åbnet og alle får del i de enkeltes viden.

Har du fået lyst til at komme forbi? Så ring til Sara eller Flygtningevennerne og hør mere.

Bedste hilsner
Marianne og Karin  

Påskefest 14. april kl. 14.00 – 17.00 i frivilligcenteret

Der serveres en sommerdrik, og derefter går vi i gang  med god musik af “Humørets Venner”, en sang eller tre og og måske en boogie woogie til sidst.

Påskeklip med påskeharer og hyggelige påsketing til at pynte op med derhjemme eller på Frivilligcenter er næste punkt.  

Så går jagten ind på chokoladeæg ude i haven og andre steder. De voksne må også gerne være med. Hvem finder flest æg??? Stor konkurrence….. Hvem vinder det store påskeæg?

Så er de halalslagtede lammekøller ved at være færdige, og det er vi også, så nu er det tid til at sætte sig ned og smage på maden og få en god snak.

Efter måltidet er der kaffe, te og en stor kage.

Kom, Kom, Kom til Påske -Gilde.

Bedste hilsner fra Flygtningevenner 

Have-Hygge i SommerHalvåret 2018

Flygtningevenner Fredensborg samarbejder med ”Gang i Fredensborg” ”Haver til Maver” og Nivå NU om ”Have-Hygge” på Krogerup sommer- Halvår 2018

Mødested: Vi mødes på Krogerup i Humlebæk onsdage kl. 17.00 – Se datoer nedenunder
Transport til Krogerup: Har du brug for hjælp til at komme derop, så ring til Marianne eller Karin (26142138)

Vi mødes følgende onsdage: 25. april, 2.maj, 16. maj, 30.maj, 27. juni, 11. juli ,25. juli ,8. august, 22. august,5. September 19.september og 3. oktober.

Hver gang vi mødes skal vi drikke kaffe og spise boller, luge, lave nogle sjove ting sammen, og i starten skal vi også så og plante.

Udfyld tilmeldingsblanketten og giv den til Marianne eller Karin.

Hvorfor er det godt at dyrke en have på Krogerup?

  • Vi får sund mad fra jord til bord.
  •  Vi lærer om de sunde dyrkede og vilde planter
  •  Vi lærer at arbejde rigtigt med haveredskaber.
  •  Vi laver lidt mad sammen.
  •  Vi får motion og frisk luft.
  •  Vi lærer nye mennesker at kende.
  •  Vi lærer nye ord og mere dansk/ arabisk.
  •  Vi får det sjovt.

Du finder havereglerne her.

Vi glæder os til at mødes i april og så og plante mange forskellige slags grøntsager.

Glade havehilsner
Anne-Lene, Salli, Marianne W og Karin